Selvhjælpsgruppen

Det følgende er egentlig en Teal Swan Youtube video, men nu, som tekst, jeg har oversat til dansk. Det syntes jeg lige, jeg skulle bruge tid på 🙂 Du skal kun læse det, hvis du føler for det. God fornøjelse

“Hvis jeg er en ”kronisk beklager”, altså en person, der ofte beklager sig over det, jeg møder i livet, har jeg sandsynligvis behov, der ikke bliver mødt. Beklager jeg mig, har jeg brug for, at min smerte bliver følt, set, hørt, anerkendt og accepteret. Jeg føler mig sandsynligvis også alene med min smerte. Igennem klagen kalder jeg desperat på hjælp. Derudover har jeg brug for, at få det godt med mig selv igen. Jeg har brug for, at føle, at der ikke er noget i vejen med mig og, at jeg har værdi. 

Måske vil jeg få, at vide, at jeg bare skal stoppe med, at beklage mig eller, at jeg skal afvise andre i min nærhed, der beklager sig. For hvem har brug for negativitet i sit liv? Denne tilgang virker imidlertid ikke. Fordi, hvis jeg ser på dét, at beklage sig, som noget uacceptabelt, så afviser jeg en del af mig selv eller afviser en del af et andet menneske og det er ikke selvkærlighed. Afviser jeg dele af mig selv, fører det til selvhad og selvhad er netop dét, der gør, at jeg vil beklage mig endnu mere. 

Er jeg en ”kronisk klager” har jeg sandsynligvis lavt selvværd. Hvad skal jeg gøre for, at arbejde med dette problem? 

1) Jeg må elske og acceptere det i mig selv, som beklager sig. Jeg må øve mig i, at blive nærværende overfor mig selv. Jeg må dykke ned under overfladen af beklagelserne, ned til den del af mig, der har det skidt. Smerte kalder på min opmærksomhed. I dét øjeblik jeg mærker smerte, skal jeg anerkende min smerte og lade kærlighed strømme til smertepunktet. Stil spørgsmålet: hvad er dét, som i virkeligheden sårer mig angående det, jeg nu beklager mig over? Til det svar du måske herefter får fra dit indre, skal du stille spørgsmålet igen: hvad er dét, som i virkeligheden sårer mig angående dette? Til det svar du så får fra dit indre, stiller du herefter spørgsmålet igen: og hvad er dét, som i virkeligheden sårer mig angående dette? Stil spørgsmålet igen og igen, indtil du når helt ind til kernen, hvor det gør ondt. Det er sådan, du kan nå længere end blot til overfladen, hvor beklagelsen befinder sig. 

Hvis jeg, for eksempel, beklager mig over, at nogen ikke har lagt tæppet ordentligt på sengen, så spørger jeg mig selv: hvad sårer mig egentlig angående det uordentlige tæppe på sengen? Svaret er måske, at når den anden person ikke lægger tæppet ordentligt, selvom jeg har gjort opmærksom på det, så er det måske fordi, at den anden person er ligeglad med mig. Når personen er ligeglad med mig, må det jo så betyde, at jeg intet betyder for ham eller hende. Efter mange spørgsmål til de svar, der kommer, finder jeg ud af, at det uordentlige tæppe på sengen blot er et overflade symptom på nogle andre følelser inde i mig. Jeg er værdiløs for ham eller hende, der ikke gider, at lægge tæppet ordentligt. Følelsen af værdiløshed har herefter brug for mit totale nærvær. For, at forstå, hvordan du kan blive mere nærværende og transformere din smerte kan du se: How to Heal the Emotional Body med Teal Swan, Youtube.

2) Bag alle beklagelserne ligger følelsen af, at jeg er totalt hjælpeløs. Det er en tilstand af afmagt. Denne afmagtsfølelse kan stamme fra den måde, hvorpå jeg før i livet er blevet mødt. Hvis mine følelser førhen er blevet negligeret eller nogen har gjort mig forkert, fordi jeg har givet mine negative følelser til kende, så er jeg sandsynligvis kommet til, at sidde fast dér. Beklagelser er herefter blevet måden, hvorpå jeg alligevel ”fortsætter”. Som yngre sad jeg fast, men nu skal jeg indse, at jeg kan komme fri. I mig er noget, der føler sig hjælpeløst og vil reddes og til dét, må jeg skabe plads til nærvær. Jeg må give det hjælpeløse opmærksomhed. Jeg må starte med, at anskue tingene fra en ny vinkel, for eksempel: Lad dét, som jeg beklager mig over, inspirere mig til, at blive bevidst om, hvad jeg i stedet for ønsker. Altså fokusér på det positive, jeg i stedet for ønsker. Dette vil skabe en følelse af, at kunne mestre livet, en følelse af kontrol, handleevne og ejerskab over mine egne beslutninger.

Mine beklagelser vil fortælle mig, hvad der er vigtigt for mig. De fortæller mig, hvad mine prioriteter, behov og ønsker er. Jeg kan endda spørge mig selv: hvad ER det jeg vil have, som et resultat af denne klage?

 3) Jeg bliver nødt til, at lytte til og føle de følelser, der ligger neden under mine beklagelser og det er hensigtsmæssigt, hvis jeg kan gøre det, før jeg beklager mig. Når jeg har lyttet til følelserne, har jeg brug for, at udtrykke det jeg hørte, mærkede. Tænk på det, som ”omsætning af næringsstoffer i kroppen”. Som, at fokus på mine følelser skal bruges til, at kunne omsætte følelserne til noget min krop kan bruge til, at komme godt videre med. Ligesom kemiske processer i min krop finder sted for, at kunne omsætte vand, mad og andre materialer således, at kroppen kan fungere.

 Når mine negative følelser viser sig hos mig, får jeg trang til, at reagere med det samme, men ofte er reaktionen uhensigtsmæssig. Jeg skal i stedet forsøge, at blive nærværende i mig selv, med det jeg mærker inden i. Dette er ikke det samme, som at undertrykke mine følelser. Undertrykkelse af følelser gør mig jo endnu mere bitter, så det skal selvfølgelig undgås.

At skabe et nærvær med mig selv og lytte til de følelser, der ligger under beklagelsen på overfladen, er vigtigt før jeg udtrykker mine negative følelser overfor andre. På denne måde vil mit udtryk blive mere oprigtigt og handle om sårbarheden, der ligger under utilfredsheden. At udtrykke mine følelser, bliver på den måde mere end blot et sårende angreb på et andet menneske.

4) Spørg direkte den anden person, om, at: se, høre, føle, anerkende og acceptere min smerte. Faktisk er beklagelser rent faktisk manipulation. Gennem beklagelse forsøger jeg, at manipulere den anden person til, at blive opmærksom på min smerte. Vi vil have smerten anerkendt. Brug hoveddøren og sig: lige nu har jeg brug for, at du ser min smerte. Jeg har brug for, at du føler mig.

5) Det drejer sig i bund og grund om mit selvværd. Mit ego ønsker, at styre showet ved, desperat, at få ret, blive retfærdiggjort, være den bedste, være overlegen m.m. Alle andre bliver de forkerte, de slemme, de underlegne, de falske. I stedet for denne ego styring, skal jeg indrømme overfor mig selv, at jeg virkelig har det dårligt med mig selv. Jeg må arbejde med, konstruktivt, at forbedre mit selvværd.

6) Jeg starter en ”positiv dagbog” og bærer den med mig, hvor end jeg går! Hvis jeg har vanen med hele tiden, at beklage mig, så bliver livet jo svært. Derfor er det vigtigt, at gøre noget ved problemet. Det vil tage tid, at blive et mere positivt menneske, fordi dét, at være negativ er blevet en integreret del af mig. Det er, ganske enkelt, blevet en dårlig vane. Så nu vil jeg bære dagbogen med mig og opliste alt, der føles godt, alt jeg værdsætter. Som en kronisk beklager, er ”positiv dagbogen” en af de bedste værktøjer, jeg kan bruge. Ikke kun kan jeg nedfælde de umiddelbart positive aspekter ved livet, som fx sol, kage, socialt samvær etc. Også, at forholde mig positivt til nogle af de ting, jeg egentlig finder negative, er også en vej frem. Hader jeg måske, at stå i kø, vil det være en god ide, at blive god til, at huske på de ting, der faktisk er gode, ved, at stå i en kø (forslag: jeg kan lægge mærke til de andre mennesker, lytte til de andres sjove snak, jeg kan se mig omkring og bemærke detaljer, jeg kan meditere lidt, få lidt ro til, at tænke, bare være, smile til den søde pige, jeg kan bare stå stille her, måske endda uden, at have dårlig samvittighed over ikke, at være i bevægelse osv. osv.).

7) Jeg skal IKKE sætte et mål, der siger, at jeg aldrig igen må beklage mig. Dette vil sandsynligvis ikke være realistisk. Prøv i stedet, at sætte det mål, at jeg inden for en bestemt tidsperiode, skal kunne praktisere kunsten ikke, at beklage mig. Hver gang jeg føler, at jeg nærmer mig noget, hvor jeg har lyst til, at beklage mig, så går jeg igennem alle trinene, som beskrevet ovenfor. På denne måde vil jeg kunne lære, at udtrykke de dybere følelseslag, der ligger bag mine mange beklagelser over dette eller hint i mit liv.

Lav, fx, en beslutning om, at gå en hel dag uden beklagelser. Hver gang jeg er lige ved, at beklage mig, så gennemgår jeg de 6 trin, som ovenfor beskrevet. Et mål om en kort tidsperiode (fx en dag eller et par timer) uden beklagelse, vil øge muligheden for, at kunne koncentrere mig fuldstændigt om målet og vil øge følsomheden overfor problemet. Herefter kan jeg prøve, at udvide tidsperioden, efterhånden, som jeg får mere selvtillid med hensyn til, at håndtere den følelsesmæssige smerte, der ligger under beklagelserne.

Hvis det er en anden person i mit liv end mig selv, som kronisk beklager sig, så vil ingenting hjælpe mere end ubetinget kærlighed. Med ubetinget kærlighed kan jeg assistere den anden person i, at møde sine behov. Noget inde i den anden person lider og er i smerte og der er behov for mit ubetingede nærvær. Lær at se igennem og ud over beklagelserne. Lær, at erkende sårbarheden, behovene og målene, der ligger under det hele. Beklagelser er et symptom på noget. Hvis jeg er personen, der oplever dette symptom, så er tiden kommet til, at finde ud af, hvad årsagen er. Jeg bør finde ind til smerten og den dybe sårbarhed, der vækker mig og kræver mit nærvær. Jeg har ret til, at føle det, jeg føler. Jeg har sikkert ret i min smerte og i mine beklagelser, men vil jeg blive mere lykkelig, må jeg dykke ned under overfladen”