Selvhjælpsgruppen

Som oftest er vredesudbrud forholdsvis lette, at overkomme. For andre kan vrede føles, som et handicap. Det er mit gæt.

Jeg er en kvinde på 49 år. Mit navn er Kamilla. Jeg føler, at vrede er en god drivkraft, men den kan også fylde for meget. 

Derfor har jeg forsøgt en del forskelligt for, at arbejde med problemet. Nu vil jeg prøve, at danne en selvhjælpsgruppe. 

Tilmeld dig via kontaktsiden, som du finder via dette link: https://selvhjaelpsgruppen.dk/kontakt/

Jeg har lyttet til programmer om vrede en del forskellige steder, men her får du to spændende “referater” fra et radioprogram på Danmarks Radio:

Kunstnergruppe samler vreden op

En halv time inde i et p1 program, den 18. marts 2024, tager journalister et tabubelagt emne op, nemlig vrede. De interviewer kunstnergruppen Uortodox, som har opsat ”anger management” for besøgende på Kunsthal Charlottenborg i København. Ninna Nørgaard Jensen og Jutta Maria Jessen fra Uortodox fortæller, at de bruger vrede konstruktivt og gerne vil gerne kaste lys på dét, der ofte lægges låg på.

Uortodox har oprettet en skrige-skole, en pels-terapi-salon (hvor man kan kramme et kæledyr) og så har de porcelænssmadrings-sessioner. Alt sammen med henblik på, at komme godt videre 🙂 Hvorfor skal man arbejde med sin vrede i fællesskab med andre, spørger journalisten. Kunstnergruppens svar er, at der sker noget mellemmenneskeligt, når man arbejder i et fællesskab, man bliver modigere og gør hinanden stærkere. 

At arbejde i et fællesskab (om vreden)

Til spørgsmålet om, hvordan kunstnergruppen føler og håndterer vreden i deres egen hverdag, er svaret, at vreden er blevet en ven, der sætter grænser. Tidligere er der blevet lagt låg på vreden og det har været svært, at give udtryk for den. At gå i terapi i midten af 20’erne pga. angst er en del af erfaringerne. Her blev der slået i puder, for, at lukke op for stagnerede følelser og skabe følelsesforløsning. Desuden har alvorlig fysisk sygdom givet et nyt og andet perspektiv for én af medlemmerne. Det føles uretfærdigt, at være dén, som er ramt: ”Det giver en knude i maven og generel irritation”. 

At anskaffe sig et kæledyr er også en vej frem, hvis man kæmper med vrede. Bare det, at have et marsvin kan virke beroligende. Nogle mennesker bliver dog ikke udadreagerende, når de bliver vrede. Det er ikke alle, der kaster med ting eller råber op. I stedet kan en person blive indelukket, stille og varm i kroppen. Disse mennesker har også brug for forløsning af vreden, siger Uortodox. Det er stadig muligt, at arbejde med vreden, selvom man ikke umiddelbart er den mest udadvendte i situationen. Alle mulige symptomer kan opstå i krop og sind, hvis man lægger lå på sine følelser. Derfor er det godt, at gøre noget ved det, hvis man kan mærke, at der er problemer. 

Samtale med forsker i vrede, Merete Monrad

Til sidst i programmet undersøges danskernes forhold til vrede. Igennem en samtale med lektor for ”institut for sociologi og socialt arbejde”, Merete Monrad, får vi indblik i vrede og de normer vi forbinder med følelsen. Merete Monrad har forsket i vrede og hun siger blandt andet: ”Igennem de sidste 70-100 år er det, i stigende grad, blevet en forventning, at vi udtrykker, hvad vi føler. På den anden side er der også en forventning om, at vi har den fornødne selvkontrol. Det er ikke så legitimt i dag, at komme i affekt. Man kan sige, at det er blevet komplekst, som individ, at navigere i sin hidsighed. Der er noget med varigheden og intensiteten i den måde man bliver vred på, der afgør om ”man er vred på den rigtige måde”. 

Derudover har mennesker i magtfulde positioner et større råderum i forhold til, at udvise vrede. Mennesker i mere marginaliserede positioner, har måske flere grunde til, at være vrede, men de har, desværre samtidig, mindre råderum til, at udtrykke den. Jo mere marginaliseret man er, som individ, des mindre lov har man til, at blive vred. 

Vrede er typisk en følelse, som er en måde, hvorpå vi mobiliserer energi til, at overkomme modstand. Det er tit en reaktion på forskellige handlingsblokeringer. Det er også en reaktion på tab af status og en reaktion på uretfærdighed. På den måde er vrede knyttet til nogle bestemte typer af sociale situationer. 

Det er vigtigt, at vi tænker over, hvordan vi kan rumme og skabe plads til vreden, fordi vreden er en måde, hvorpå vi erkender verdens uretfærdighed. Dét, at opleve vreden giver os en pejling på, hvilke uligheder, der er i vores samfund. På dén måde er vreden en enorm sund social følelse. Fordi vi kan genoprette et mere retfærdigt samfund ved, at være opmærksom på den. 

Når man ikke får gjort noget ved vreden kan det have nogle individuelle konsekvenser for den enkelte, men samfundet, som helhed, taber også, idet vi ikke får gjort noget ved uretfærdighederne, som vreden kan åbne vores øjne for. 

I forhold til relationer til andre mennesker, så er de langsigtede konsekvenser selvfølgelig mere positive, hvis vi arbejder med vredesfølelser på en god og fornuftig måde. Vreden bevirker, at man kan re-kalibrere sine relationer, fordi, hvis man får sagt, hvad man er vred over, så kan der være en chance for et bedre fremtidigt samarbejde.

Vreden skal passe til den uretfærdighed, man har mødt, men, hvis man har gået og samlet sammen, måske i et helt liv, så kan det være svært, at finde et passende leje, når man udtrykker sig. 

Det er vigtigt, at diskutere det rum, der er for vrede i vores samfund. På den ene side er vrede en vigtig drivkraft til, at handle og gøre noget ved uretfærdighed. På den anden side findes der en uretfærdig fordeling af, hvem der kan tillade sig, at blive vrede. Det bevirker, at nogle af dem, der udtrykker vrede eller forsøger på det, bliver mødt med, at det er upassende adfærd. Der siges måske: ”det kan godt være, du har ret, men det ville være lettere, at lytte, hvis du ikke var så skinger”.  

Det er også vigtigt, at vi lærer, at der ikke kun skal være plads til det velformulerede. Vi skal også kunne høre, hvad folk prøver, at sige igennem vreden. Hvilke erfaringer ligger bag dét, at nogen er vred. 

Det er ikke alle, der, i deres barndom, har fået lov til, at udtrykke vrede. Det er heller ikke alle, der har lært, at man kan komme ud på den anden side af vreden, på en bedre måde. Det er også vigtigt, at vide, at alle mennesker, der burde være vrede, måske ikke bliver det. Derfor skal vi også tænke på, at skabe rum til dem og til det, som de faktisk oplever.

Fra DR program, p1, 18.marts 2024: “kulturen skal på anger management-kursus!” og “Danskernes forhold til vrede”.